The Last of Us: Left Behind

Bragt i Gameplay Magazine

The Last of Us: Left Behind

FAKTA

Format

PS3

Genre

Action-adventure

Udvikler

Naughty Dog

Alder

Fra 18 år

Prøv også

Gone Home

Sidste års bedste spil, var i min bog The Last of Us. Sjældent har jeg været mere engageret i spilkarakterer end jeg var i Joel og Ellie. Det var for mig en perfekt fusion af spil og historie, der var pacet på den helt rigtige måde, med nok variationer til at holde én engageret hele vejen.

Nu er den første udvidelse kommet der kan købes og hentes direkte på PSN. I The Last of Us: Left Behind styrer man udelukkende Ellie, teenagepigen fra det oprindelige spil. Udgangspunktet er en scene fra The Last of Us, hvor Ellie og Joel flygter fra kannibaler ved Universitetet i Colorado, og Joel falder ned på en metalstang. I Left Behind, skal Ellie finde et førstehjælps-sæt til at lukke Joels sår, i et forladt (og dog) indkøbscenter. Sekvenserne med Ellie der begiver sig længere og længere ind i centret, på jagt efter nål og tråd, krydsklippes med begivenheder der fandt sted tre uger før The Last of Us startede.

Her er Ellie i militærskole, hendes bedste veninde Riley har været forsvundet i seks uger. En aften dukker Riley op på Ellies stue med et Firefly-hundetegn om halsen. Ellie er sur på Riley over hendes lange fravær, men lader sig alligevel lokke med til et indkøbscenter, hvor de plejede at hænge ud. Sekvenserne med Ellie alene i indkøbscentret, på jagt efter førstehjælp, jagtet af inficerede og kannibaler, vil være kendt stof for gamle spillere. Dog får man her muligheden for at spille mennesker og inficerede ud mod hinanden. Spillets virkelige trumf er sekvenserne med Ellie og Riley. Jeg har aldrig set et venskabsforhold mellem to teenagepiger skildret med en sådan indlevelse, finfølelse og overbevisning. Det er et stærkt stykke historiefortælling, og igen får man præsenteret karakterer der virkelig kommer ind under huden på en.

Spillet kampsekvenser er udelukkende begrænset til nutidssekvenserne med Ellie alene, men det betyder ikke at man bare er tilskuer til Ellies og Rileys eventyr i indkøbscentret. I stedet får man lov at kæmpe med vandpistoler, lege med en fotoautomat, konkurrere om hurtigst muligt at smadre alle ruderne i en bil, lege med halloween-masker og mere. Alt imens kører snakken mellem de to piger, Ellie varmer langsomt op overfor Rileys charme, og pigerne finder hinanden i en scene der er reelt rørende uden at blive for sentimentalt.

Spillere af Left Behind vil jo nok allerede kende historien i The Last of Us, og derfor vide hvordan det ender med Ellie og Riley. Men det faktum fratrækker ikke noget fra historien, tværtimod giver det alle scenerne en smertelig kant. Vi ved det ender dårligt, men håber ulogisk at det ikke gør. Det gør scenerne skæbnetunge og let melankolske, og man nyder de korte øjeblik af bekymringsfri leg og fjollerier på trods af, eller netop fordi man ved at det bliver de sidste nemme øjeblikke i lang tid for Ellie. Præcis som personerne i den post-apokalyptiske verden der er The Last of Us, nyder hvert et sekund livet giver dem. Som Riley siger til Ellie i en af de sidste scener: der er en million måder vi skulle have døet på før i dag, og en million måder vi kan dø på før i morgen, men vi kæmper for hver et sekund vi får lov at tilbringe med hinanden, uanset om det er to minutter eller to dage.

Overall: 10

Left Behind bygger oven på ophavet uden at snuble. Spillets virkelige trumf kommer i udforskningen af forholdet mellem Ellie og Riley kombineret med de perfekt pacede actionsekvenser, hvor man står alene mod overmagten, dertil den nyskabende brug af de spilmekaniske grundelementer. Her går produktion og historie op i en højere enhed, resultatet er sublimt.