Parapsykologi med osteånde – Palle Vibe ORIUAGORS PROFETI – BOGEN DER DRÆBER

Bragt på LitteraturNu

Parapsykologen Adam Hewlett jagter gåden om dræberbogen (og sin sekretærs trusser) i en dårlig genskrivning af en gyser fra 1978.

Palle Vibe er nok ukendt for de fleste. Men hvis du nogensinde har købt et hæfte om computervirus eller Sim City 3000 på posthuset, er der en god chance for, at du er stødt på ham. Ud over hæfterne indbefatter hans forfatterskab også bøger om spøgelser, rumvæsener, Loch Ness uhyret og… højtalere. Det er altså i den kulørte ende af faglitteraturen, Vibe har begået sig, siden han sidst prøvede kræfter med romangenren i 1978.

Med ORIUAGORS PROFETI har Vibe vovet sig tilbage til skønlitteraturen, eller nærmere betegnet til sin sidste bog. Romanen er nemlig en genskrivning af hans debut, OIUFAELS BOG, som dengang for 29 år siden fik dårlige til middelmådige anmeldelser. En ny vokalspækket titel og inkluderingen af mobiltelefoner og internettet, har dog ikke formået at trække værket over den kvalitetsmæssige spærregrænse.

Vi følger den engelske parapsykolog Adam Hewlett, som forsøger at opklare mysteriet om bogen Oriuagors Profeti, der har for vane at slå sin læser ihjel gennem ’spontan selvforbrænding’ – hvad det så end betyder. Hewlett kommer på sporet af dræberbogen gennem den eneste overlevende læser: en gammel engelsk mand, der på en nat skriver en dagbog på 1700-tals dansk (ja, du læste rigtigt), med den grusomme beretning om profetien.

Det lyder som en halvskidt ungdomsthriller, men er vist ikke ment sådan.
Hewlett er nemlig en kinky parapyskolog. Han nyder at give sin privatsekretær ’en ordentlig blussende endefuld’, og tage hende i avancerede Kama Sutra-stillinger, så hun undgår hans ’almindeligvis dårlige ånde … ost hjalp selvfølgelig ikke på friskheden’. For at bidrage til forvirringen har vi desuden en megalomanisk ph.d.-studerende, der planlægger at overtage verdensherredømmet. Nyd her en af ”skurkens” replikker, som siger alt om Vibes fornemmelse for sprog:
– Troede du stadig, jeg var optaget af telepati og tankeoverføring? Grineren! Hvad er den slags amatørparapsykologi mod en psykokraft der kan ændre alt?

Præmissen med bogen, der dræber, kunne måske bære en novelle, men bestemt ikke en roman – i hvert fald ikke fra Vibes hånd. Det bliver gentagelse på gentagelse, og spændingen og mysteriet fiser ud af ballonen, inden historien egentlig kommer i gang. Endnu værre bliver det af, at fortællingen konstant brydes op af lærde foredrag om sære nicher, fx om Aleister Crowleys livsforløb, eller om hvordan grid computing fungerer. Det er Vibes nørdede interesser, der fravrister ham kontrollen over romanen og sender den ud i en håbløs nedadgående spiral.

Hvis det ikke er nok til at skræmme læseren væk, er der desuden nogle helt elementære fejl, en redaktør burde have fanget. Den værste er kvinden, der først omtales som død, men pludselig er levende igen – og nej, hun er ikke blevet til en zombie. 29 års yderligere genskrivning, ville ikke være nok til at redde ORIUAGORS PROFETI.

Oprindelig bragt på LitteraturNu 4. december 2007