For enden af regnbuen – Peter Madsen m.fl. VALHALLA: DEN SAMLEDE SAGA 1

Bragt på LitteraturNu

Sidste år udkom det femtende og sidste bind i den højt elskede tegneserie Valhalla. Det blev en fantastisk rejse på 30 år gennem den nordiske mytologi. Nu fejres serien med fem luksusudgaver, der hver indeholder tre album, såvel som et overflødighedshorn af ekstramateriale.

Det første nærværende bind indeholder albummene ULVEN ER LØS, THORS BRUDEFÆRD og ODINS VÆDDEMÅL. For dem af os, der genlæser serien for første gang siden barndommen, er det er kærkomment gensyn.

I den spæde start med ULVEN ER LØS introduceres karaktererne og verdenen, som vel næppe behøver nogen nærmere introduktion her. Albummet fortæller myten om, hvordan Fenrisulven slipper løs fra sin kæde. Tegningerne, fortælleteknikken og farvelægningen er alle noget ujævne, men albummet har masser af charme, hvor det gælder, og så er karaktererne jo bare helt fantastiske.

I centrum er tordenguden Thor og den listige halv-jætte Loke. Førstnævnte højtråbende, temperamentsfuld og ofte med en voldelig løsning på problemerne, sidstnævnte snedig, feminin og kujonagtig. Selvom de tilsyneladende er modsætninger, finder de dog sammen i deres begejstring for bordets glæder.

På siderne imellem hvert album er et imponerende udbud af ekstramateriale. Her er både genoptryk af de oprindelige myter, som ligger til grund for historierne, samt skitser, fotografier, anekdoter. Det er sjovt at se, hvordan en ung Peter Madsen tegnede skitser af Røskva og Tjalfe på matematikopgaven, eller at læse om release-festen for første album i 1979, hvor der var vikinger, jazzband, udklædte figurer og pressefest i Skt. Gertruds klosterkælder med øl og spidstegt lam.

I THORS BRUDEFÆRD klæder Thor og Loke sig ud som kvinder i en plan om at generobre Thors hammer, Mjølner, fra jætten Trym. Kvindeudklædningen fører selvfølgelig til en masse komiske situationer, og det giver også holdet bag VALHALLA muligheden for at komme ind på det i samtiden hotte emne – kønspolitik.

Jeg må indrømme, at det først var ved denne gennemlæsning, at jeg blev bevidst om, at VALHALLA overhovedet havde et politisk lag. Budskabet er sandsynligvis hoppet over bevidstheden og direkte til indoktrinering, da jeg læste den som dreng. I THORS BRUDEFÆRD, mærker Thor på egen krop, hvordan kvinderne bliver diskrimineret. Der går ren rødstrømpe i den, når Thor får at vide, at en mands arbejde er mere værd end hans, og at han i øvrigt ikke skal have løn, fordi han er kvinde.

Ligeledes er der et klart budskab om natur og dyrevelfærd i bind 1, og autokrati og demokrati i bind 3. Nogle gange bliver det hele en tand for fodformet, men mest af alt er det bare en sjov kuriositet fra en tid, hvor kunst og politik oftest kom i samme pakke.

Det tredje og sidste album i samlingen – ODINS VÆDDEMÅL – er samlingens og seriens klimaks. Tegningerne, fortælleteknikken og farvelægningen er her alle i topklasse. I stedet for at fortælle en enkelt myte, vælger holdet her at fortælle en masse små myter, holdt sammen af rammehistorien om Odin, som drager til Midgård for at finde tre krigere, der er Valhalla værdige. Det er fragmentarisk og kaotisk, men også fantastisk underholdende. Den ene gode scene afløser den anden, især Regnar Lodbrogs kamp mod Lindormen, og Odins brødre Vile og Ves kaotiske regering af Valhalla er gode. ODINS VÆDDEMÅL er nok det bedste album i Valhalla-serien, og et af de bedste danske tegneseriealbum overhovedet.

Genudgivelsen er et glædeligt gensyn for en gammel fan, og nye unge fans kan starte her. De resterende fire bind spyttes hastigt ud i løbet af året. De er alle flot udstyret med en ny forside, og i lækker hardback. Jeg anbefaler varmt en tur over regnbuen.