Jeg gamer: ’Pludselig kom alle de her politiske typer kravlende ud af tapetet’

Bragt i Information

»Det første computerspil, jeg rigtig kan huske, var Civilization 1 på min overbos computer, da jeg var omkring 10 år. I dag spiller jeg primært ældre singleplayer RPG’ere (rollespil) som Baldur’s Gate, Planescape: Torment eller moderne spil i samme stil som Pillars of Eternity.De andre spil, jeg spiller, er konkurrenceprægede multiplayerspil som League of Legendsog Path of Exile, og så har jeg en Blood Bowl 2-turnering med andre politiske og journalistiske typer.«

Blood Bowl er et brætspil, som er overført til computerspil. Det er en kombination af amerikansk fodbold og Warhammer fantasy – så du har et fodboldhold med spillere fra en fantasyrace som elvere, orker osv.

Det er så også noget mere voldeligt end amerikansk fodbold. Du kan træne en stjernespiller op i flere år, men en dag glider han i græsset eller bliver sparket ned af modstanderen og dør og er væk for evigt. Det er turbaseret, så man skiftes til at vælge et træk.

»Vores liga hedder Kartoffelbowl og har kørt i fem sæsoner. Jeg har oprettet den sammen med en journalist fra BT, og pludselig kom alle de her politiske typer kravlende ud af tapetet. I dag er vi 24, hvor jeg vil gætte på, at 16 har at gøre med politik eller kommunikation, hvilket er overraskende for sådan et nichespil. De fleste kommer faktisk fra Liberal Alliance.«

»Vi har to ligaer: En turneringsliga med tre divisioner, hvor man spiller én kamp om ugen. Det skal man koordinere via Facebook med sin modstander, for en kamp tager 1-2 timer. Derudover har vi en åben liga, hvor man kan spille så meget, man vil.«

»Mit primære hold er Skavens, det er en slags store rotter. De er hverken særligt stærke eller har god rustning på, så de dør rigtig nemt, til gengæld er de vanvittigt hurtige. Mit hold hedder Dungeon Masters TV-guide, og temaet er at kombinere navne på monstre fra Dungeons & Dragons med tv-serier – jeg har f.eks. en spiller, der hedder Game of Trolls. Et andet af mine hold hedder De små lyncher, og der har spillerne navne som Tingelingelater psykopater og den slags. Jeg har også holdet FC Snapstinget, hvor man finder Marianne HelvedeSøren Skade osv.«

»Ligesom i de gamle RPG-spil, er Blood Bowl meget systemtungt, og ens spillere kan også stige i levels. I denne her sæson har jeg været meget heldig med mine level-up slag. Tre af mine Gutter Runners, som er de rigtig hurtige spillere, er alle steget i smidighed, hvilket er meget usædvanligt. Nu kan de løbe igennem rækker af forsvarsspillere, uden at blive stoppet.«

»Appellen ved Blood Bowl for mig er, at den kombinerer nogle af de ting, jeg elsker: konkurrencen, nørderiet og rollespilselementet. Typisk har man venner med forskellige interesser, og de overlapper sjældent. Her er Blood Bowl det sweetspot for os, der både kan lide at se VM og spille brætspil og computerspil. Den tilfældighed, der er i Blood Bowl, er meget høj, så man bliver nødt til at arbejde med risikostyring, som i en rigtig sport.«

»Den sidste type spil, jeg spiller, er de virkeligt gode artsy-fartsy spil som Papers, Pleaseeller Transistor. Computerspil har desværre en ret lav kvalitet, når de prøver at være kunstneriske, fordi det er sådan en drengerøvshobby. Computerspil havde højere ambitioner før i tiden. Når et medie skal have masseappel og udelukkende betragtes som noget rekreativt, hvor man skal slå hjernen fra, så bliver spillene ligesom Horton Sagaen, og når det så er unge mænd, der laver spillene, bliver det sådan noget med store bryster, hurtige biler og skydespil det hele. Det har aldrig sagt mig noget.«

»Jo ældre, jeg bliver, jo mindre går jeg op i historien. De fleste computerspil har en virkelig dårlig og teenageagtig måde at fortælle historier, der er langt bagefter andre medier. Til gengæld bliver jeg mere og mere glad for konkurrencelementet i computerspil. Jeg synes, det er fedt at kunne se sig selv blive bedre og bedre og skubbe grænserne for ens evner. Det er virkelig noget Blood Bowl tilbyder, det handler om positionering ligesom skak, og detaljerne. Det er virkeligt kompliceret og meget svært at blive rigtigt god til. Hvis man ser en mester spille mod en nybegynder, har den uerfarne ikke en chance, det er to forskellige verdener. Der kan computerspillet virkelig banke til hjernen. Det er ikke noget, jeg kan bruge ellers i mit liv, men noget, jeg synes er vigtigt at nyde for dets egen skyld.«