Roma Invicta – Jean Dufaux og Philippe Delaby MURENA 1-4

Bragt på LitteraturNu

Enhver med interesse i det gamle Rom og dets kulørte historie af sex, vold og magtspil på højt plan, bør kigge nærmere på disse belgiske tegneseriealbums.

En af de ypperste historiske fjernsynsserier, jeg har set, må være den amerikanske tv-kanal HBO’s serie ROME (2005-07). Serien handler om Julius Cæsars opstigning og fald, og her ser man et Rom langt fra traditionelle dramatiseringers snehvide marmor og uplettede togaer. Her vises Rom i alle dens modsætninger, fra den beskidte graffitiskændede slum til aristokratiets søjleprydede haller, hvor vin nydes liggende i elegante divaner.

Ikke mindst vises den moralske ambivalens i det gamle Rom, hvor den ene machiavellistiske plan afløser den anden i en konstant jagt på magt og rigdom. Nærværende fire tegneseriebind MURENA 1-4 er i disse henseender ROMES åndelige efterfølger. Små 100 år efter at Cæsar blev stukket ned i senatet, hedder Kejseren af det Romerske Kejserrige Claudius. Han fik uventet titlen, da den farverige nevø Caligula blev myrdet i år 41 e.Kr.

Året er nu 54 e.Kr., og Claudius har indgået et incestuøst giftermål med sin niece Aggripina og adopteret hendes søn Nero. Aggripina er en frygtindgydende antik femme fatale, som samvittighedsløst bruger sin skønhed og krop for at tilrane sig magt. Neros fremtid som kejser bliver truet, da Claudius begynder at fortryde, at han har adopteret Nero og derved sat ham foran sin biologiske søn Britannicus i arverækkefølgen. Han forbereder en forstødelse, der kaster Nero og hans mor i eksil, men Aggripina aner, at hendes søns fremtid er truet, og hun forgifter Claudius, inden han når at offentliggøre den.

Så er scenen sat for Nero. Aggripina sørger for, at prætorianergarden – som stod bag mordet på hendes bror, Kejser Caligula – og senatet er smurte og vil støtte Neros opstigning til førstemand i Rom. Folket elsker deres nye kejser, og kun den glemte forstødelse og Britannicus’ krav på tronen kaster skygger over Neros kejserdømme. Og dog, for da Nero begynder at modsætte sig sin mors planer, begynder mor og søn at strides, og der er lagt i ovnen til et ødipalt opgør af episke proportioner.

Neros skæbne bliver nøglen i narrativet, men et utal af farverige bipersoner flettes ind i hans historie. Der er titelkarakteren Murena, Neros ven som søger hævn for sin dræbte mor, Actea, den androgyne luksusluder, som Nero bliver forelsket i, gladiatorhelten og nubieren Balba, som bliver den unge Britannicus’ allierede, og mange flere.

MURENA er skrevet af Jean Dufaux og illustreret af Philippe Delaby, begge fra tegneserielandet (i ordets bedste betydning) Belgien. Den er velresearchet, men formår heldigvis at spekulere uden for de fasttømrede facts, når plottet kalder på det, hvilket den selv gør opmærksom på i noterne. Delabys naturalistiske og lidt tørre streg er perfekt til emnet, og ikke mindst arkitektur og klædedragter er gode. De mange dialogpassager opblødes af veldocerede passager med erotik og vold, som selvfølgelig var konstant allestedsnærværende i det gamle Rom.

De fire første bind i dette bokssæt, kaldet MODERENS CYKLUS, er et fornemt udstyrsstykke, som man har vænnet sig til fra forlæggerne hos Faraos Cigarer. Historien fortsætter heldigvis i de næste fire bind i HUSTRUENS CYKLUS, som jeg dårligt kan vente på bliver oversat.