Rumopera for nostalgikere – Christin og Mézières LINDA OG VALENTINS SAMLEDE EVENTYR 1

Bragt på LitteraturNu

Science fiction skylder de to franskmænd Christin og Mézières en stor tak for deres visuelle bidrag til genren. Serien om LINDA OG VALENTIN sluttede i år med 21. bind, nu kigger forlaget Cobolt tilbage på begyndelsen i 1967, med det første bind af en planlagt retrospektiv serie om parrets samlede eventyr.

Da jeg var dreng og dagligt hjemsøgte mit lokale biblioteks tegneserieafdeling, husker jeg, at jeg elskede at bladre i LINDA OG VALENTIN-albummer. Jeg elskede tegningerne, de farvestrålende skildringer af fremmede væsener, eksotiske planeter og fremtidsmaskiner. Teksten forstod jeg aldrig rigtigt, eller nærmere, der var for meget af den, mere end hvad jeg havde tålmodighed til, når jeg læste en tegneserie. Jeg glædede mig dengang til, jeg kunne koble ord og billeder sammen.

Nu hvor jeg har (gen)læst de tre første albums i den nyudgivne LINDA OG VALENTINS SAMLEDE EVENTYR 1, har jeg det dog meget på samme måde. Når man rammer en side, hvor halvdelen af arealet består af talebobler, taber man pusten. Til gengæld står Mézières tegninger og vibrerer og tindrer så klart som nogensinde, selvom de har omkring 40 år på bagen.

Linda og Valentin (oprindeligt Valérian og Laureline) er ’rumagenter’ ansat i organisationen Galaxity i år 2720. De rejser rundt i tid og rum for at sikre Jordens og Imperiets sikkerhed. De tre album, der udgør denne samling, er ONDE DRØMME (1967), STORBYEN DER DRUKNEDE (1970) og DE TUSINDE PLANETERS IMPERIUM (1971). Hvor det første album er noget ubehjælpsomt både i stil og historie, er det tredje album en stærk og forførende vision af et science fiction univers. En vision, der vækker stærke STAR WARS-vibes, en sammenligning, der selvfølgelig er ment som den største ros. Efter endt læsning af DE TUSINDE PLANETERS IMPERIUM er man overbevist om, at George Lucas har haft dette album mellem hænderne.

DE TUSINDE PLANETERS IMPERIUM er skåret over rumopera-formlen: et storladent og episk plot centreret omkring klart definerede helte og skurke. Linda og Valentin kæmper en kamp for frigørelse mod en mystisk, religiøs bevægelse kaldet ’de vidende’, som langsomt fører De tusinde planeters imperium ind i en mørk og vidensfattig middelalder. Sammen med Linda og Valentin står købmandslavet som har samlet en armada, der skal bringe ’de videndes’ tyranni til ende.

Historien springer let og elegant fra det ene eksotiske miljø til det andet. Her går Christins historie og Mézières tegninger for alvor op i en højere enhed. I historien er både rumslag, sumpmonstre, isørkener, psykedeliske fester, hemmelige grotter, slaveoprør og et væld af fantastiske frembringelser som soldrevne skibe og levende smykker.

Udgivelsen er på lækkert papir og i lækker hardback, men ellers skorter det lidt med ekstramaterialet, som primært begrænser sig til et udmærket forord og et par af de originale forsider. Man kan også mene, hvad man vil om det nostalgiske arkiveringsprojekt, der går sin gang i tegneserieverdenen, hvor datidens koryfæer skal genoptrykkes i hardback og udråbes som mesterværker. Udgivelser som denne kommer nok aldrig i nærheden af en barnehånd, men er forbeholdt folk som mig, der kender serien fra deres egen barndom.

Mesterværk vil jeg ikke kalde LINDA OG VALENTIN, men det er stadig fornøjelig og visionær underholdning, som især vil glæde gamle fans som mig selv.