Tintin på LSD – Charles Burns X’ET UD

Bragt på LitteraturNu

Det er svært ikke at blive forelsket i Burns’ nye tegneserie. Han blander den klassiske belgisk-franske stil med 70’ernes cut-up teknik i en uhellig cocktail, som sprudler af avantgardistisk overskud og forførende stof-logik.

Forsiden viser hovedpersonen Doug stående i et post-apokalyptisk ruinlandskab iklædt lilla badekåbe. Han holder sig ømt til brystet og kigger ned på et kæmpe æg, hvis rød-hvide mønster uundgåeligt fører tankerne tilbage til Hergés TINTIN OG DEN MYSTISKE STJERNE (1942), hvor kæmpesvampe med hatte i samme mønster skyder op. Håret på den ene side af hans hoved er barberet væk og erstattet med en forbinding.

Charles Burns er en af de mest anerkendte tegneserieskabere i dag, mest kendt for det moderne tegneseriemesterværk SORT HUL, som udkom på dansk sidste år. Derfor kan Burns’ hyldest til den konservative europæiske albumtradition, og ikke mindst kanoniserede Tintin, også overraske. Heldigvis er indholdet ikke konservativt, tværtimod er X’ET UD en avantgardistisk perle, der er utroligt vellykket både grafisk, narrativt og tematisk, og så har den ikke mindst samme gruopvækkende fascinationskraft som SORT HUL.

I X’ET UD er der for første gang kommet farve på Burns’ illustrationer, og de vibrerer på siden. Vi er i slut-70’erne, i et kunstskolemiljø med happenings, koncerter og performancekunst spirende op ad undergrunden. Her foregår i hvert fald et niveau af værket, vi starter dog i Dougs drøm eller hallucination.

I drømmen er Doug ikoniseret i den belgisk-franske ligne claire stil, med de rene linjer vi kender fra TINTIN. Dougs hår er erstattet af en sort Tintin-krølle. Sammen med en sort kat(!) finder han de selvsamme æg fra forsiden, nogle utroligt ubehøvlede reptilvæsner og en deformeret mand som har en sjov idé om, hvad en lækker snack er.

På værkets andet niveau er vi i en nutid, hvor Doug ligger i sengen og har disse feberdrømme. Han er svært tilredt, foruden forbindingen, som vi ikke ved hvad skyldes (skudsår, det hvide snit?), er han også følelsesmæssigt ude i torvene. Han rekonvalescerer i sin mors kælder. Her kigger han på gamle polaroidfotos. Et foto af ham og en pige starter et flashback, og fortællingens tredje niveau, en nær fortid hvor Doug stadig har fuld 70’er-hårpagt og er til en happening i en smadret bygning.

Dougs bidrag til happeningen er hans performance som Nitnit(!). Iført en maske, der ligner hans simplificerede ansigt fra drømmen, oplæser han cut-up tekster inspireret af William S. Burroughs. Burroughs er værkets anden inspirationskilde. Hans cut-up tekster, non-linære fortællinger og fantastiske stofallegorier præger fortællingen på mange planer.

Senere på aftenen møder Doug Sarah, en nydelig pige han kender fra sin fotoklasse. Hun tager mørke nøgne selvportrætter med knive og bondage. Doug drages stærkt mod hende og ender i hendes lejlighed jagtet af en vred ekskæreste.

Men hvad foregår der? Det er svært at sige. Værket er bind et i en planlagt trilogi, og her bliver der primært lagt spor og tråde ud, som der forhåbentlig vil blive samlet op på i de næste to bind. Titlen henviser både til nutids-Dougs forsøg på at nedtrappe sit forbrug af piller, hvor han krydser dagene af i et skema, og på den unge punkbevægelses ønske om at melde sig ud af det normale samfund. Uanset om Burns formår at samle alle de spor op, han har lagt ud, har han med antydninger, usædvanlig stærk drømmelogik, visuelle tematiske spor og forskellige tegnestile skabt et lille mesterværk i X’ET UD, og det er fantastisk, at vi på dansk kan følge med i, hvad der tegner til at blive endnu et skelsættende værk fra Burns’ hånd.